IBP personlighedsmodel
I IBP arbejder vi udfra denne personlighedsmodel: Se figur.
I midten er SELVET, også kaldet Væsenskernen. Det er et ubeskyttet og sårbart anlæg, som vi er født med. Det udvikles gennem støtte og opmuntring fra omgivelserne fra forældrene og andre primære kontaktpersoner.
Men vores behov er ikke altid blevet opfyldt bedst muligt. De er blevet overset, og i ekstreme tilfælde er vi blevet fysisk og sjæleligt sårede (traumatiserede) og har fået blivende ar på sjælen.
DET PRIMÆRE SCENARIE er summen af barndoms- oplevelserne og den måde, det har præget os, og som ligger i vores ubevidste resten af livet.
Det er ikke nok at få opfyldt de basale kropslige behov. Det er afgørende for barnets udvikling at forældrene kan tune ind på barnets følelsesliv og måde at opleve sig selv og sin omverden, og at de kan opfylde barnets følelsesmæssige behov. De sjælelige sår, som opstår, når vi ikke er blevet mødt og forstået, lægger sig som et lag over barnets fremvoksende SELV og hæmmer dets videre vækst
KARAKTERSTILEN - det andet lag - repræsenterer beskyttelsesstilen/ forsvarsstilen. Dette lag bliver opbygget af det opvoksende barn i forbindelse med traumatiske oplevelser, med det formål at mærke den smertelige erfaring så lidt som muligt eller helst slet ikke.
På denne måde afværger barnet at mærke følelser af smerte, sorg, forvirring, hjælpeløshed og vrede, som det ikke ville være i stand til at forarbejde.
Denne forsvarsstil beskytter mod nye udefrakommende sår og krænkelser, men også indadtil, idet barnet uden dette lag til stadighed ville blive konfronteret med de uforarbejdede følelser fra tidligere sår, som er lagret i kroppen.
Det tredje lag i modellen kalder vi Agency (Det er desværre endnu ikke lykkedes at finde en passende oversættelse til dansk). Agency repræsenterer en måde at forholde sig på, som sigter på at modtage og opnå anerkendelse UDEFRA.
Generelt kunne man sige at mønsteret for en person i Agency kunne lyde:” jeg opfylder dine behov og derfor holder du af mig og synes jeg er god”. Egne livsimpulser, ønsker og behov undertrykkes - opmærksomheden rettes udadtil, væk fra sig selv, i håbet om derigennem at få egne behov opfyldt. I ekstreme tilfælde fører det til total selvopgivelse, idet et menneske i agency ikke er i stand til at opbygge et selvværd indefra.
Den typiske form vi kender det i kalder vi ”Hjælper- syndromet” - en misforstået fornemmelse af medfølelse.
Mennesker med hjælpersyndromet handler ikke ud fra en sand medfølelse, men fordi de er afhængige af at hjælpe, idet den eneste kilde til at kunne føle sig OK er at kunne hjælpe - og for nogle hvor dette mønster bliver grundlagt meget tidligt - endda den eneste form for eksistens- berettigelse.
I forhold til andre mennesker føler Agenten sig levende, aktiv og får energi til at udføre nødvendige og presserende opgaver som husholdning, deadlines på arbejde o.s.v., men så snart kontakten ophører, konfronteres personen atter med følelsen af træthed, manglende interesse, tomhed - som igen skal udfyldes med nye presserende opgaver.
Agency er et meget vigtigt aspekt i terapien, idet det er meget grundlæggende, og hvis vi ikke kigger på dette aspekt, får vi svært ved at komme til at arbejde med de underliggende lag (Karakterstil, Primære Scenarie).
Desuden oplever vi at vi - når vi går bagom de kropslige og emotionelle aspekter af Agency, som delvis består af psykologisk mangel på kærlighed og opmærksomhed - at blive konfronteret med en dyb tomhed i os selv, hvor spørgsmål som ”Hvem er jeg?”, ”hvad er min opgave? ”, "hvad er min livsvision?” og ”hvad får min indre ild til at brænde?” dukker op og vi får kontakt til den spirituelle dimension af denne mangel på kontakt til sin væsenskerne og det væsentlige i ens liv.
Mennesker som lever i længere tid på denne måde får drænet deres egne energireserver og denne uligevægtighed fører næsten uvægerligt til symptomer som f.eks. migræne, rygsmerter, astma, depression og hvad vi i de serviceprægede erhverv kalder ” Burn Out” syndromet.
Når vi derimod frivilligt er i stand til at indlade os i dette tomrum og ensomhed får vi mulighed for at lære det at kende fra vores kerne og kan opbygge et forhold til ensomheden og lære en ny tilstand af afspændt VÆREN ALENE.
Pema Chodron en buddhistisk munk skriver derom:
”Bare at holde inde, i stedet for øjeblikkeligt at propfylde det åbne rum, er en transformerende erfaring ”
De fleste mennesker mærker således slet ikke den inderste kerne, men identificerer sig med de ydre lag og handler ud fra enten Agency eller karakterstilen.
Personlighedsudvikling betyder derfor i IBP sproget for det første en fordybelse af kontakten til vores kerne, og for det andet en bevidsthed omkring vores primære scenarie, karakterstilen og agency.
Med vilje bruger vi betegnelsen at FÅ BEVIDSTHED OM og ikke AFLÆGGE SIG eller at BLIVE FRIGJORT fra disse lag, da den terapeutiske erfaring viser at dette er en illusion.
Hvad vi KAN gøre er i høj grad at reducere deres indvirkning og hæmmende indflydelse på vores liv - netop ved at kunne mærke deres virkning og være bevidste - idet vi så har muligheden for at vælge om vi stadig vil følge tanke- og handlemønstre som tidligere afspillede sig automatisk og stereotypt.
I forhold til vores figur kunne man sige at KERNEN VOKSER og de YDRE LAG SKRUMPER.
Personen lærer :
- Min livshistorie er ikke hvem jeg ER, den er hvad jeg har OPLEVET.
- Min karakterstil er ikke hvem jeg er, men den måde jeg BESKYTTEDE MIG på.
- Den måde, min AGENCY forholder sig på, er den måde jeg forsøgte at opnå KÆRLIGHED OG ANERKENDELSE.
At arbejde både med den bevidsthedsmæssige såvel som den kropslige forståelse er er vigtigt, hvis vi vil ændre mønstrene, idet gamle og nye traumatiske reaktioner lagrer sig i kroppen.
Denne viden understøttes i høj grad at nyere hjerne- forskning. Måske holder du vejret, synker sammen i skuldrene hvis nogen hæver stemmen eller du puster dig uforholdsmæssigt op når du føler dig usikker.
I forhold til Agency kan man også sige at denne adfærd skyldes en hjælpeimpuls, som ikke skyldes egentlig uegennyttig handling, i modsætning til mange lignende handlinger som opstår og udspringer af virkelig medfølelse.
For at få et tilforladeligt svar på, hvorfra handlingsimpulsen stammer, kan man lægge mærke til sine kropslige reaktioner. En handling, der udspringer af dit Agency, vil få dig til at føle dig klemt, åndedrættet flyder ikke frit, og der vil opleves spændinger i kroppen.
En impuls, der derimod udgår fra en uegennyttig hensigt, åbner og udvider kroppen, fordyber åndedrættet, og giver en oplevelse af forhøjet energi og liv.
Således opleves også karakterstilen: Et NEJ der udspringer af din karakterstil vil gøre dig hård, indeklemt, og sænke dit energiniveau. Kommer det imidlertid fra Selvet vil du snarere igen føle udvidelse, fasthed, autonomi og liv.
På denne måde kan man gennem øvelse lære sig sine egne kropssignaler og de kan således fortælle dig om du handler fra din Kerne eller et af de ydre lag.